Guidet kropsscanning

To gratis lydfiler, der guider dig til indre ro og nærvær via kropsscanning og mindfulness.

For både nybegyndere og øvede.

Formålet med en kropsscanning

En kropsscanning, også kaldt en body scan, er en opmærksomhedsøvelse, der hjælper dig til at få en dybere kontakt til kroppen og hermed en større balance i kroppen og i livet.

Ved du allerede, hvilke fordele en kropsscanning giver dig, kan du springe direkte til lydfilerne her.

Den træner dig i at være mere opmærksom og lyttende til din krop, og denne mindfulness gør, at du tydeligere kan mærke følelser, reaktionsmønstre og ændringer i kroppen.

En sådan scanning kan bidrage til:

  • Indre ro
  • Indre balance
  • Mindre stress
  • Afspænding af krop og sind
  • Bedre grounding – gøre dig mere jordnær

Den kan også være en forberedelse til meditation.

Under kropsscanningen bliver du taget med på en rejse, hvor opmærksomheden på din vejrtrækning er i fokus. At lære at kunne afbalancere sig via åndedrættet vil bidrage til et sundere liv.

Kropsscanningen kan også hjælpe dig til at falde til ro og give dig en bedre søvn.

Intentionen med kropsscanningen er, at du, med en åben og imødekommende indstilling, sanser og mærker de forskellige områder i kroppen, efterhånden som du bliver guidet rundt i kroppen.

Sådan foregår en kropsscanning

Øvelserne kan foregå liggende eller siddende, alt efter hvad du befinder dig bedst med. Det er godt, hvis du har mulighed for at have et underlag, et tæppe og en pude klar.

  • Find et sted, hvor du kan være i ro og uden forstyrrelser
  • Nyd at du de næste ca. 20 minutter ikke skal tænke på omverdenen, kun nuet
  • Lyt til min stemme og lad den guide dig gennem øvelsen

Du kan ikke gøre noget forkert. Er der områder af kroppen, du har svært ved at mærke, så fortvivl ikke. Bare registrer det og forsæt så med øvelsen.

Undervejs vil dine tanker sandsynligvis flyve, og dit fokus vil kortvarigt være tilbage til hverdagens spekulationer og planlægninger. Når det sker, så bliv ikke frustreret. Det er helt normalt. Bare sig pyt, og lyt igen til min stemme. Jo flere gange du laver en kropsscanning, jo bedre bliver du til at holde fokus.

Du kan lave øvelserne lige så tit, du har lyst til. Med tiden vil du sikkert opdage, at du begynder at scanne din krop uden at blive guidet f.eks. før sengetid. Det er en rigtig god måde at få kroppen til at slappe af og falde i søvn på.

God fornøjelse!

Øvelse: Kropsscanning – Vejen til meditation (17:20 min.)

Øvelse: Kropsscanning – Vejen til indre ro (18:47 min.)

Øvelse: Kropsscanning – Vejen til mere nærvær (For begyndere – 8:00 min.)

Øvelse: Kropsscanning – Vejen til mere nærvær (6:53 min.)

Husk at sikre dig at eventuelle screen savers ikke slår til under kropsscanningen. I så fald vil lyden afbrydes.

Du kan deaktivere din screen saver eller downloade lydfilerne til din computer eller telefon her:

Kropsscanning – Vejen til meditation (17:20 min.)

Kropsscanning – Vejen til indre ro (18:47 min.)

Kropsscanning – Vejen til mere nærvær (For begyndere – 8:00 min.)

Kropsscanning – Vejen til mere nærvær (6:53 min.)

Downloader du en lydfil, kræver det en Media Player f.eks. iTunes for at kunne afspille filen.

Ønsker du at lytte til og gøre brug af de guidede kropsscanninger – også uden adgang til internet eller computer – kan du købe CD med begge scanninger til 100 kr. inkl. moms her.
Jeg har også lavet en guidet kropsscanning for børn.

Aase Grønbæk - underviser på Forældre på alle strenge

Mit navn er Aase Grønbæk, og jeg er din guide på lydfilerne.

Jeg har stor erfaring med undervisning i mindfulness, mentalisering, kropsscanninger, dans, yoga, pilates m.m. og har undervist i dette siden 1980.

Har du spørgsmål til de guidede kropsscanninger, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Tlf. +45 22 18 21 51

Mail: aase.groenbaek@gmail.com