Meditation og mindfulness - Aase Grønbæk - Øje for velvære

Hvad er Kranio-Sakral Terapi

Kranio-Sakral Terapi er blid og behagelig afspænding til naturlig genoprettelse af skævheder, der belaster centralnervesystemet, som omfatter hjernen og rygmarven. Ved at løsne membraner, bindevæv og muskler kan kroppen hjælpes til at blive befriet for spændinger omkring centralnervesystemet. Kroppen er skabt til at kunne selv, når blot den får lov, og bliver befriet for spændinger.


Hvad kan Kranio-Sakral Terapi afhjælpe

Kranio-Sakral Terapi sænker kroppens stressniveau, afhjælper eller fjerner følgevirkninger af slag, dårlige arbejdsstillinger og skader opstået ved fødslen.

Stress er en tilstand, der påvirker vore centrale hjernecentre, som bl.a. styrer vores krop og psyke. Lidt stress kan i flere sammenhænge ofte være positivt.  Men – når stressniveauet bliver for højt, går det ud over kroppens funktioner. Så taler man om negativ stress.

Kranio-Sakral Terapi kan anvendes til at afhjælpe følgevirkninger af stress så som:

  • depression og bekymringer
  • anspændthed og irritabilitet
  • søvnløshed
  • menstruationsbesvær
  • hudproblemer
  • for højt blodtryk
  • svimmelhed
  • hovedpine og migræne
  • fordøjelsesproblemer
  • skære tænder
  • indlæringsproblemer
  • allergi og astma
  • angst
  • koncentrationsbesvær

Følgevirkninger af slag og dårlige arbejdsstillinger kan afhjælpes med Kranio-Sakral Terapi

Når vi slår os gør det ondt, men endnu værre er det, at kroppen forskrækkes og spændes op. Membranerne i kraniet trækker sig sammen eller knoglerne forskubbes og hjernens funktioner begrænses – eller Nervus Vagus, der går ud mellem kraniet og 1. nakkehvirvel, sætter sig i klemme. Dette får betydning for kroppens funktioner, da nakkespændinger vil begrænse blodtilførslen og nervernes signaler til både krop og hjerne.

Når vi sidder forkert på arbejdspladsen eller i bilen belastes kroppen med smertefulde spændinger til følge. Nerverne i nakke, ryg og lænd presses. Det giver lidt efter lidt spændinger, der begrænser blodtilførslen til hjernen.

Følgerne kan være:

  • stress eller psykiske problemer
  • hovedpine og migræne
  • fordøjelsesbesvær
  • svigtende koncentration
  • indlæringsproblemer
  • smerter i nakke, ryg, lænd og arme

Følgevirkninger af skader opstået under fødslen, kan Kranio-Sakral Terapi lette eller helt fjerne

Undersøgelser viser, at hele 88 % af nyfødte børn udsættes for skader i lettere eller sværere grad allerede i forbindelsen med fødslen. Fødslen kan medføre et asymmetrisk tryk på hjernen, som da ikke fungerer optimalt. Det kan afstedkomme, at den store nerve Nervus Vagus kommer i klemme. Dette får betydning for mange af kroppens funktioner.

Følgevirkninger af fødselsskader kan være:

  • kolik og fordøjelsesproblemer
  • uro
  • hovedpine og stress
  • søvnproblemer
  • hyperaktivitet og DAMP
  • motoriske problemer

Kranio-Sakral Terapien omfatter særlige teknikker til nyfødte og børn med fødselsskader.