Tid til nærvær og fordybelse

Nyd en uge i Italien med fokus på autencitet, natur, fællesskab og ro gennem yoga og mindfulness. Vi lover dig, du kommer helt ned i gear og finder ind til dig selv.

Jeg vil med!

Yoga, mindfulness og cykel retræte i Lucca 22.-29. maj 2021

Kom med til skønne Toscana med lokalkendt og oplev en del af det autentiske toscanske liv, mærk roen fra yogaen indeni og nyd at bo i en ægte toscansk villa med egen pool og omgivet af fantastisk natur.

Vi vil gerne invitere dig med på en unikt retræte i Italien. Retræten er bygget op omkring yoga, mindfulness, cykling, sund kost og gode oplevelser i rolige omgivelser. Vække livfuldheden!

Deltagerne bor i en helt fantastisk toscansk 2-etagers villa fra 1729 i de mest skønne naturomgivelser, omgivet af vinmarker og olivenlunde. Estate Boccella producerer selv sine vine og olivenolie. Villaen ligger i udkanten af en lille landsby kaldet Ponte e Moriano, cirka 8 km fra middelalderbyen Lucca. Der vil være rig mulighed for udflugter i området og lokale oplevelser, da Frank, som også er kok på retreatet, har boet i Lucca og har derfor et stort netværk, som vi benytter os af.

På retræten vil der blive serveret overvejende vegetarisk og plantebaseret kost. Skønne retter af lokalt produceret råvarer, og maden vil bære præg af det italienske, franske og nordiske køkken. Frank vil meget gerne invitere dig indenfor i det store lækre toscanske køkken, således at de, som lyster, kan være med til at lave aftensmaden, plukke blomster til bordet osv. Frank tager dig også gerne med ind til Lucca for at handle hos de små grønthandlere, og selvfølgelig skal man jo lige drikke en kaffe på en af barerne.

Toscansk villa i Lucca

Yin yoga og meditative øvelser

Hver dag vil der være afspændende yoga og mindfulness træning, muligheder for walking meditation – gå/vandre i stilhed på skønne stier i terrænet og sætte sig steder med en god bog. Yin yogaen er en blid men samtidig dyb yogapraksis, der giver mulighed for at slippe spændinger og strække leddene. Yin yoga giver dyb effekt , indre ro og velvære.

Træning i mindfulness øger evnen til selvomsorg, selvberoligelse og koncentration. Mindfulness kan reducere stress, angst og indre uro og styrke kroppens immunsystem.

På retreatet vil du erhverve enkle redskaber og meditative øvelser, som du kan tage med hjem og bruge i dit daglige liv. Yoga og mindfulness undervisningen er tilgængelig for alle uanset hvilket niveau, du befinder dig på. Til villaen hører der et smukt indrettet yoga studio til, og der vil de fleste undervisninger foregå. Men der vil også være mulighed for at dyrke yoga udenfor i haven eller måske vi kunne pakke nogle lækre madkurve og tage til stranden og dyrke yogaen der og se solnedgangen. Mulighederne er mange, det handler om at gribe dem.

Oplev Toscana helt tæt på

Toscana er et slaraffenland for alle mennesker, der elsker at cykle. Landskabet, man kører igennem, er endeløst smukt, og man glemmer til tider helt, at man cykler, fordi man bliver så betaget af den stor slåede natur. På vores cykelture vil Frank guide jer rundt på alle de små listige og flotte ruter, som ligger som perler på en snor rundt omkring Lucca. Vi vil cykle i et tempo så alle kan følge med, men dog forventes det af deltagerne, at de er i en rimelig grundform, da vi kommer til at skulle køre opad i bakkerne en del, og at deltagerne formår at cykle minimum 60 km. ad gangen.

På vores cykelture vil der være god tid til at holde små gode pauser med en kaffe og en panini, og opleve den helt unikke cykelkultur i Italien, som handler om at hygge sig med hinanden og snakke om cykler og grej. Når vi kommer tilbage til vores skønne villa, venter Aase med lækker yoga til cykelfolket, og her vil I virkelig kunne opleve, hvor god yogaen er for kroppen efter en lang dag på cyklen. I kan enten tage jeres egen cykel med på vores retreat, eller leje lækre italienske landevejscykler/hybrid eller EL-cykler. Frank vil stå for lejen af cyklerne til dem som måtte ønske dette.

Vi vil også gerne tilbyde dig en helt fantastisk vandretur i bjergene Alpi Apuane, hvor niveauet vil være let til medium. Efter vandreturen vil vi spise frokost på den legendariske familieejede Tambellini restaurant, som har eksisteret siden 1840.

Uanset hvad dit formål med yoga, mindfulness og cykling retreatet er, så vil du komme til at opleve ”La Dolce Vita. Det søde liv”, for her i Toscana er der alt hvad hjertet begærer.

Vi vil bytte ord som ”at burde” ud med ”lyst til” – og ”begrænsninger” ud med ”muligheder”.

Det vil være et eksklusivt retreat med kun 12 deltagere, så der vil være tid og nærvær for alle.

NB. Retreatet gennemføres ved minimum 8 deltagere. Kan du ikke deltage i maj, afholder vi endnu et retræte i oktober 2020.

Arrangører af retræten

Yoga, mindfulness og cykel retreatet arrangeres af Aase Grønbæk og Frank Gehrt.

Frank: Jeg er autodidakt kok og jeg arbejder til dagligt på det danske sejlerlandshold, hvor jeg rejser rundt med holdet på træningslejre, World cups og til de olympiske lege. Derudover arrangerer jeg cykling – og yoga retreats her i Lucca, hvor mit focus er sund, lækker, vegetarisk og plantebaseret mad med det italienske, franske og nordiske køkken som omdrejningspunkt. Jeg vil glæde mig til at tage cykelryttere med rundt i det toscanske landskab på nogle lækre cykelruter, hvor jeg selvfølgelig kender en masse gode kaffesteder, som vi skal besøge.

Aase: Jeg er indehaver af firmaet Aase Grønbæk – Øje for velvære. Siden 2001 har jeg afholdt kurser, som henvender sig til mennesker, der ønsker at arbejde med sig selv på en kærlig og værdsættende måde. Alle aktiviteter i undervisningen sigter mod at komme i samklang med vor dybere natur og få en dybere kontakt med sig selv, sin visdom, sin krop og sin livsenergi. De bærende nøgleord i Øje for Velvære er nærvær, meditation, kroppen, udvikling, indre ro og balance.

Værdigrundlaget for vores retræter er:

  • Nærvær og fordybelse
  • Fællesskab og lækker mad
  • Naturen
  • Tid

  • Autencitet
  • Livfuldhed og ro

Aase og Frank

Frank og Aase, dine vejledere på retrætet. 

Udtalelse fra Bente:

Udtalelse fra Lisbeth: